top of page

Manden bag kvinden

  • Sophie S. Villsen
  • 31. maj 2017
  • 2 min læsning

Kvinde kysser mand

Bag en hver succesfuld kvinde står en mand... Det gør der i hvert fald bag mig eller faktisk mere ved siden af mig. Uden ham kunne jeg ikke gøre hvad jeg gør, jeg ville ikke være nået der til hvor jeg er - faktisk ville jeg nok ligge i den københavnske rendesten og ralle.

Ja måske bliver dette indlæg af den mere pladderromantiske slags, men min husbond fortjener rosen - for uden ham ville jeg ikke være mig.

Vi er så forskellige at vi komplimenterer hinanden på bedste vis. Jeg er den flyvske, spontane, det-kører-bare-derud-af type, hvor han er finansminister, velovervejet og klog. Han får mig til at stoppe op og tænke over tingene, sørger for, at jeg bliver velargumenterende i min valg, sørger for, at jeg altid har en at "græde" ud ved, står bag mig og forsøger på at hjælpe mig med at nå mine ønsker og drømme. Jeg elsker ham så ubeskriveligt for dette og meget andet!

Christoffer og jeg har i år været sammen 9 år, været gift i 2 og har #babystougaardvillsen på 1 år. Vi kender hinanden ind og ud, men er stadig lige forelsket og har stadig lige så meget brug for hinanden.

Vores liv gør det ikke altid nemt at huske hinanden, men vi forsøger. Christoffer rejser en del med sit arbejde som han ovenikøbet også pendler til 3 dage om ugen, 2 timer hver vej og jeg pendler til KBH og forsøger at pleje mit branchenetværk, hvilket primært er i aftentimerne.

Fordi vi pt. har indrettet vores liv som vi har - har jeg valgt at tage en beslutning om at må fokusere på karrieren og min familie. Det betyder, at det lige nu er farvel til frivilligt arbejde - det kan være svært, men for os, for mig giver det god mening, mens vi får hverdagen til at hænge sammen efter det hurtige flyt til Fyn.

Vi kan ikke undvære hinanden og prioriterer derfor det - vi vil hinanden både i gode og dårlige tider. Gennem de ni år har jeg lært så meget og vi er nok også kommet nærmere hinandens personligheder, så der ikke er lige så langt i mellem os som i starten, men bordet bliver jo aldrig helt rundt, som en klog mand siger - og det er faktisk helt okay.

 
 
 

Comments


© 2017 by Sophie S. Villsen. Proudly created with Wix.com

bottom of page