Kan man leve af scenekunst og kærlighed?
- Sophie S. Villsen
- 4. maj 2017
- 4 min læsning
Det lyder åndsvagt men den er god nok - jeg er en sucker for gode historier, talentfulde amatører der får en chance, professionelle der er åndsvagt dygtige til deres håndværk og smukke tanker og handlinger.
Når man nu sidder her mellem scenekunstjobs, må man jo få sit kick fra andre ting og i dag blev det Youtube det gik udover - videoer jeg fandt mig selv sidende og blive rørt af indeholdt professionelle skuespillere, der tog et ansvar for at støtte op om amatører - det er her vi alle er startet på et tidspunkt. Vi er alle startet fra bunden og har arbejdet hårdt mod at få vores gennembrud - nogle på scenen, andre som jeg bagved.
En dag er der nogen, der gør det! Altså giver dig chancen! og respekt for det! Men det kræver også noget af dig. Da jeg endelig fandt min vej - (tak til Kim Harris for at lade mig se lyset) var der kun et mål -----------------------------------------> og det var at blive ansat på et producerende teater - min vej derhen skulle vise sig at blive noget af en vej, men jeg ville ikke være foruden noget som helst.
Jeg startede som meget lavtlønnet produktionsleder hos Nyborg Voldspil, der havde jeg aldrig prøvet før, men blev kastet ud i det og som Pippi Langstrømpe siger: Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt! Jeg færdiggjorde uddannelsen ved siden af og da det hele var færdigt var jeg uddannet til arbejdsløshed - hmm...
Nå men så må man jo i gang med selv at skaffe sig arbejde. Jeg satte mig ned sammen med min kære husbond (dengang kæreste) og fik designet det lækre CV, jeg skaffede mailadresser og telefonnumre på alle teatre i DK også dem uden bevilling, penge og personale - de fik alle serveret et tilbud om at jeg meget gerne ville komme på besøg til en kop kaffe også selvom de ikke havde noget at sætte mig til lige nu, men så vidste de i det mindste hvem jeg er.
Jeg endte i praktik på først Odense Teater, hvor jeg lavede Glasmenageriet med det skønneste cast og crew (nuværende teaterchef Jens August Wille var instruktør), derefter lavede jeg igen Nyborg Voldspil og fik så praktik hos et af verdens dejligste børneteatre Nørregaards Teater i Odense. Carsten W var vel den, der først rigtig troede på mig, først rigtig så potentialet og den første der sagde: HUSK at stikke fingeren i jorden! :P Carsten W har altså en helt speciel plads i mit hjerte og jeg blev meget beæret, da jeg blev bedt om sidde i bestyrelsen for teatret i 2015 (hvilket jeg stadig gør).
Men Carsten havde ikke råd til at have mig ansat, men han hjalp mig videre til KBH til organisationen ASSITEJ hvor jeg sad sammen med Teatercentrum, der laver Børneteaterfestivalen: APRILFESTIVAL. ASSITEJ og Teatercentrum arbejder sammen om denne, primært den internationale del - men jeg overhørte til et møde, at Teatercentrum manglede en produktionsleder/producent, der kunne hjælpe med de internationale gæstespil samt produktion af det store festivalshow, der skulle laves sammen med værtskommunen, så jeg gik ind og sagde: Hvad med at bruge mig? Jeg er billig og villig :P Okay måske var det ikke sådan det skete men hey - Henrik Køhler hoppede med på den. Festivalen skulle i 2013 holdes på Mors...
Så egentlig skal jeg jo også takke Henrik for at overlade mig denne opgave! For hvis ikke, havde jeg aldrig mødt Gitta Malling og Tore Müller fra Limfjordsteatret som siden gav mig "the break" jeg havde brug for!
Husk på at jeg indtil nu (fra 2011 til 2013) stort set kun havde levet af scenekunst og kærlighed. Det var ikke mange penge, der var i det og gudskelov for at have en mand, der er cand.oecon og kan noget med penge og som står 100% bag mig i alt hvad jeg gør - min egen Finansminister. Nå men ham skal jeg nok vende tilbage til en anden god gang.
Gitta Malling var instruktør på det store festivalshow og vi faldt ret godt i hak med det samme - jeg kunne noget hun ikke kunne og omvendt. I hvert fald tænker jeg, at det må være derfor hun endte med at tilbyde mig et job efter festivalen.
Limfjordsteatret og min historie om det skal nok komme en anden dag for det er ikke pointen med dette indlæg. Nej Gitta og Tore gav mig chancen for at opfylde det jeg drømte om, de gav mig chancen for at arbejde med det jeg ønskede allermest, nemlig scenekunst og så fik jeg endda løn for det! Jeg er evigt taknemmelig for det og Gitta vil altid være "Chef" for mig. Så tak chef! Tak fordi du tør tage chancen med en ung og uprøvet, tak fordi du ser potentialet istedet for hindringerne og jeg håber, at der er mange flere, der vil det derude.
Det er vigtigt, at vi som professionel branche tager et ansvar for at støtte op om de upcoming, de uprøvede, de talentfulde - det er dem, der skal forme fremtiden, det er dem der kan komme og ruske op i de gamle han- og hun-elefanter, det er dem der kan noget I ikke kan. Men lad os ikke udnytte dem, de har levet på scenekunst og kærlighed længe nok!
Jeg lever igen af scenekunst og kærlighed, men håber at det bliver lidt nemmere at komme videre denne gang med mit CV der nu har lidt mere relevans og nogle udtalelser jeg er meget stolt af.
Til alle jer der gerne vil: If you can dream it you can do it!
Til alle jer jeg har mødt undervejs - I har alle en plads i mit hjerte og jeg er dybt taknemmelig for alt I har delt med mig, støtten og troen, når jeg selv mistede den!
Comments