Overvejelserne i hverdagen
- Sophie S. Villsen
- 3. maj 2017
- 2 min læsning
Så sidder man her ved middagstid en helt almindelig onsdag, hvor der arbejdes hjemmefra - en dag hvor solen skinner, cykelturen med #babystougaardvillsen fløj afsted og der er 2,5 mdr. tilbage af mit barselsvikariat. Så sidder man her, uden at det egentlig var meningen med denne helt almindelige onsdag, og tænker tanker - potentielle store tanker.
Men hvorfor nu? Nu er netop det det er. Nu er muligheden, Nu er nuet og det skal vel gribes? Men hvad gør man når det er første gang man har stået i denne situation? Og skal man bare kaste sig ud fra den højeste tinde og satse på at man lander blødt? Hvo' intet vover, intet vinder!?
Mit liv har ændret sig - havde et godt job, er blevet gift og fået en skøn søn - nu hedder sammensætningen: Forlod mit dejlige job for et godt job tættere på familie og netværk, mistede det job inden jeg var startet pga. arbejdsgiver som havde rod i deres ansættelsesproces på trods af underskrevet kontrakt (halleluja for fagforeninger!) stadig gift, har stadig en skøn søn og pendler til KBH til et job, der er midlertidigt.
Hvorfor tager man så beslutningen om at forlade et godt job? Jeg gjorde det ikke fordi jeg var utilfreds, men fordi min mand og jeg altid gerne har villet bo på Fyn, som er der hvor vi føler os hjemme. Jeg gjorde det ikke fordi jeg ønskede at stoppe på Limfjordsteatret - det lå bare det forkerte sted. Jeg gjorde det fordi Fyn er der hvor vi vil være og så må vi få vores verden til at fungere udfra denne præmis.
Jeg tog det først mulige job, da jeg blev ledig og nu er tiden langsomt ved at rende ud på dette som er et barselsvikariat, så tiden er inde til at finde ud af hvad man så skal. For kort tid siden blev Aprilfestivalen afholdt (Verdens største børneteaterfestival af sin art og min gamle arbejdsplads) og der kunne jeg mærke, hvor meget scenekunstbranchen betyder for mig og hvor lidt jeg kan undvære den - jeg er nødt til at finde en vej tilbage så jeg kan forene min hobby og mit arbejdsliv som er det der fungerer bedst for mig.
So here goes nothing!
Jeg skal på banen igen - CVer skal udsendes, kaffemøder - branchen skal huskes på, at jeg stadig er i live - projekter skal sættes i søen. Min kampgejst skal vækkes til live igen, jeg har masser at byde på, jeg har ambitioner for scenekunsten og jeg arbejder hårdt! Bare nogle få timer som på sigt kan blive til flere - bare den her gamle cirkushest kan få lov til at dufte savsmulden igen :)
Så må de næste overvejelser gå på om jeg skal arbejde for forskellige, starte mit eget eller satse på fastansættelse et sted.
Men nu er jeg i hverfald i gang!
Comentarios